IMG_9919 IMG_9918

The look for the Minimum fashion shoot.

Jeg havde fornøjelsen af at have den smukke Ellen Vang, i stolen til et shoot for Minimum fashion.

Dagens makeup: Let og smuk hud ” no makeup, makeup “, der en af mine absolutte favoritter. Jeg elsker når modellens egen skønhed får love til at skinne igennem makeuppen. At det er hendes smukke træk og ansigt der bærer det meste af looket.

Huden: Jeg startede med at rense Ellens ansigt af med bioderma ( let og blid makeup fjerner ) på en vat rondel. Jeg holder meget af at huden bibeholder glans og glød, derfor bruger jeg en fugtighed creme der understøtter hudens egen ph5 værdi ( Diadermine, fransk mærke). Heri blander jeg et par dråber strobe cream i cremen. Dette giver glans og optisk totalt flawless overflade. Ellens læber for en gang Lip cure fra Tromborg, mens hun sidder i makeuppen.

Makeup base : For at få huden til at se sund og skøn ud. Bruger jeg et tyndt lag Face and Body foundation ( Jeg blander mig frem til den helt perfekte farve, ved hjælp af mindst 2-3 forskellige nuancer ). Hvis Ellen havde haft små fejl eller mørke rander der skulle dækkes, havde jeg her efter forsigtigt dækket dem med consealer.

Contour og æblekind : Dette er for at understøtte Ellens egen ansigts form. Jeg elsker at contoure med Prep & prime BB Beauty Balm compact spf 45, den jeg bruger på Ellen hedder “Amber”. Der findes flere forskellige toner. De minder og fungerer i min makeup som “cremet solskin”. Den er næsten usynlig, men giver stadig et hint af farve og styrker formen af ansigtet på en utrolig smuk måde. Jeg lægger den i et tyndt lag under kindbenet, op omkring tinning, ned under starten af kæben i noget der minder om en lidt kort vinget måge, her synes jeg at det er vigtigt at tone, ” blende ” rigtig godt, der må ikke være kanter i dette look. På æblekinder dupper jeg cremet blush fra Tromborg, den hedder “Tan”.

Øjne : På øjnene lægger jeg først et tyndt lag “Groundwork” paint pot fra MAC. Den fungere både som øjenskygge og som base, der sørger for at skyggen der lægges på efterfølgende, ikke glider rundt. Derefter dupper jeg med fingeren et tyndt lag “Misty brown” creme produkt fra Tromborg, der kan bruges til læbe, øje og kind, fantastisk produkt. Jeg bruger her en sort mascara fra L’Oréal ( Volume million lashes ), jeg påfører den med en mascara wand ( der kan smides ud efter brug ).

Læbe : Ellen sad med Tromborgs læbe kur, mens jeg lagde makeuppen. Herefter dupper jeg Bobbi Brown ” Powder pink” lip and cheek, på æblekinden, kun helt svagt.

Bryn : På billedet af Ellen er hendes bryn ikke helt færdige. Jeg bruger clear brow set fra MAC, på dette shoot, da hendes bryn ikke må få for meget magt. Ellens bryn har god grund farve og form.

 

Diadermine : Dag creme med ph5 værdi, helt basis fugt til ansigtet.

Strobe cream: Den er det skønneste quick fix til huden. Den indeholder superaktive planteingredienser, disse afstresser, fugter, opfrisker kedelig og træt hud..den fungere som en booster for huden. Den tilfører også huden et vitamin skud og en god dosis grøn te, der frisker overfladen op. Strobe cream lysner og highlighter huden med fine perlemorsglitrende partikler og antioxidanter. Dette forstærker lysets virkning og kaster glans over alle hudtonerne under alle lysforhold-lige fra sollys til spotlight.

Lip cure : Læbe kur, der har en helende og blødgørende effekt. Modvirker læber der udtørre og sprækker. Indeholder rene og naturlige ingredienser som Macadamia nød, Sheabutter, Aloe vera og E-vitamin. Denne er også skøn som nat kur.

Beauty balm spf 45 : En form for primer, der beskytter, udglatter ujævnheder – resultat er et naturligt og fejlfrit finish. Den indeholder faktor 45. Den eksistere i både natulige farver og bronze / solskinpudder agtige toner.

Creme blush : Rouge der er i en cremet konsistens, er nemme at styrer. Duppes på med fingrene, og tones evt med pensel eller fingre.

Clear Brow set : Klar gele til bryn, der påføres med en mascara børste. Den gør det let at styre sine bryn, hvis de har det med at stritte til alle sider. Giver let hold.

Lille overblik fra dagens makeup.