PARABENER :

Hvad er Parabener.

Parabener er et konserveringsmiddel, og hører til blandt de hyppigst anvendte konserveringsmidler. De bruges i en lang række fødevarer, i medicinske produkter og i kosmetik. Parabeners funktion er at dræbe et stort antal bakterier, gær- og mugsvampe og således sikre holdbarheden af produktet. Der findes følgende typer af parabener ,og ofte bruges flere slags parabener i samme produkt, for at konservere så effektivt som muligt.

Methylparaben
Ethylparaben
Propylparaben
Isopropylparaben
Sodium Methylparaben
Butylparaben
Isobutylparaben

Parabenernes historie:
Parabenerne kom på markedet i 1920’erne, og blev taget i anvendelse i kosmetikbranchen, og i fødevareindustrien ca. 20 år efter. Parabener er altså blevet brugt i kosmetik i mere end 70 år, og er dermed nogle af de mest veldokumenterede konserveringsmidler på markedet.

Hvorfor er der problemer med parabener?

Nogle parabener har vist sig at være hormonforstyrrende, det vil sige at man mistænker flere parabener for at kunne reducere sædkvalitet, kunne medføre kræft og give ændret kønsudvikling hos mennesker. Man mener også, at nogen parabener kan virke som allergener, dvs. at brugen af parabenholdige produkter kan medvirke til allergiske reaktioner.

Parabener og børn:

Børn har lettere ved at optage visse stoffer i kroppen, da de har en anden adfærd og aktivitetsniveau end voksne. Et foster og et spædbarn har et mere følsomt nervesystem, immunforsvar og forplantningssystem og tåler derfor ikke de samme mængder som voksne.
Ved indtagelse af parabener, må man også medregne at børn i forhold til deres kropsvægt spiser og drikker mere end voksne. Det er derfor vigtigt at man overfor børn vælger produkter uden parabener, eller dvs. produkter som ikke indeholder den type parabener, som man allerede nu ved kan være skadelige.

Skadelige parabener:

Sundhedsstyrelsen oplyser, at der er to typer af parabener som kan være skadelige:

– Butylparaben
– Isobutylparaben

Ved valg af creme, vaskeservietter mv. er det altid en god idé at tjekke indholdsdeklarationen og bevidst vælge de produkter fra som indeholder Butylparaben og Isobutyparaben i hudpleje.

Farligt eller hysteri?
Farlige kemikalier findes i mange af de produkter, som vi omgiver os med i vores hverdag, og selvom vi tager det for givet, at disse varer er blevet testet er det sjældent tilfældet. Alene i EU er der over 100.000 forskellige kemikalier i brug, hvoraf de fleste ikke er blevet testet.
En af de mest nævnte ingredienser, som dukker op, når debatten raser om sundhed og skadelige stoffer i cremer samt andre personlige hudplejeprodukter, er parabener.
I medier og på hjemmesider beskrives parabener jævnligt som hormonforstyrrende                        – men er det nu også korrekt?
Er videnskaben nået så langt, at de i dag kan bevise, at parabener kan påvirke vores indre system, ved blot at smøre en creme på vores hud?
Der er både for og imod konservering med parabener i hudplejeprodukter, men ligemeget, hvilken overbevisning man har, er det et lovkrav, at hudplejeprodukter som indeholder vand, skal konserveres.

Parabenernes virkning :
Paraben er en fællesbetegnelse for en gruppe konserveringsmidler, der typisk bliver brugt i cremer, shampoo og makeup, for at forhindre en nedbrydning af produktet.
På den måde beskytter parabenerne en del mennesker med allergi, da de hindrer produkterne i at rådne og dermed give infektion. Med andre ord, forhindrer parabenerne altså en forværring af for eksempel kontakt- og børneeksem.
Vandholdig (eller væskeholdig) kosmetik skal konserveres, for at undgå dannelse af sundhedsskadelige bakterier, gær- og skimmelsvampe.

Husk : Nogle parabener hjælper produktets holdbarhed. Ligeledes er nogle af disse parabener med til at holde produktet sammen udover at konservere det, altså at produkterne ikke skiller eller rådner, eksempelvis flydende produkter, der deler sig i lag, og ser frygtelig uappetitlige ud…ikke at de skal spises, men de skal trods alt puttes i ansigtet på nogle smukke mennesker. så nogle parabener er gode nok.

Parabener i vores mad.
Parabener bruges desuden ofte, som konserveringsmiddel i fødevarer og lægemidler.
De er estere (kemiske forbindelser) af p-hydroxybenzosyre, hvor alkoholen og syren samt størstedelen af dens estere, findes naturligt som pigment i en del planter.
Man kan altså spise noget, som andre vil mene er farligt at komme på huden og i håret.

Parabener som økonomisk gevinst.
Grunden til at kosmetikbranchen er glade for parabener, skyldes stoffernes gode konserverende egenskaber, og at de i modsætning til mange andre konserveringsmidler kun sjældent medfører allergi.
Samtidig er parabener en økonomisk gevinst, da de er yderst effektive i selv helt små doser.

Parabener og allergi.
Parabener er ifølge både nyere og ældre forskning ikke særligt allergifremkaldende. Samtidig bliver parabener anbefalet af hudlæger, da parabenallergi, som sagt forekommer yderst sjældent.
Indholdet af parabener er i Danmark reguleret i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om kosmetiske produkter. Der må højst indgå 0,4% af et enkelt paraben og 0,8% af en blanding af parabener i hudplejeprodukter. Det er koncentrationer, der ifølge hudlæger kun yderst sjældent kan fremprovokere allergi.  (Så der må højst indgå: Methyl paraben: 0.4%, Ethyl paraben: 0.4%, Propyl paraben: 0.19%, Butyl paraben: 0.19%)
Parabener har altså gode konserverende egenskaber – de virker bredt og på mange typer bakterier – og kun meget få mennesker udvikler allergi overfor dem, i modsætning til de fleste andre konserveringsmidler. Sidst men ikke mindst har parabener lav giftighed sammenlignet med mange andre konserveringsmidler.

Kræft og parabener.
At parabener skulle være kræftfremkalende er en påstand, som stammer fra en undersøgelse i 2004, hvor man fandt parabener i brystkræft tumorer.
En nærmere undersøgelse viste imidlertid, at fundet af paraben blandt andet hang sammen med, at den væske, som tumoren blev opbevaret i, var konserveret med parabener. Der var derfor ikke sammenhæng mellem fundet af parabener i tumorerne og udviklingen af kræft.
Dette er endvidere blevet bekræftet i 2005 af EU’s videnskabelige komite, som efter en større undersøgelse har påvist, at brugen af parabener i forbrugerprodukter ikke er kræftfremkallende.

Kritiske parabener.
Hvorfor overhovedet bruge parabener?
For at mindske eksem er det nødvendigt, at producenten konserverer de produkter, der kommer i kontakt med huden. Nogle af parabenerne er gode at anvende sammenlignet med andre konserveringsmidler, fordi parabenerne virker aktivt over for et bredt spektrum af bakterier. Samtidig er de milde over for huden og kun meget få mennesker udvikler allergi over for dem.
Konservering med parabener er gode ved allergi, da de hindrer produkterne i at rådne og give infektion og dermed forværre fx kontakt- og børneeksem.

Er de farlige?
Den til tider meget negative omtale af parabenerne har skabt en stor usikkerhed hos nogle forbrugere. Astma-Allergi Forbundet forstår derfor godt, at nogle undrer sig over, at vi tillader parabener i produkter, der er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark.

I hele paraben-debatten er det dog vigtigt at skelne mellem de forskellige parabener. Parabenerne er nemlig ikke ens, og deres virkning og effektet er derfor heller ikke den samme.  Nogle af parabenerne er fuldstændigt ufarlige, og nogle kan der sås tvivl om.

Astma-Allergi Danmark deklarerer INGEN produkter, som indeholder paraben-former, der er bevisligt farlige.

Læs mere her:

(Hvis du vide mere om forskellen på de enkelte parabener og forskningen bag)

I en vurdering fortaget af “Den Videnskabelige komite for forbrugerprodukter” (SCCP er en videnskabelig komite under Den Europæiske kommission: Health & Consumer protection DG), er der taget stilling til sikkerheden ved brugen af parabener i forbrugerprodukter.
Konklusionen på komiteens vurdering er, at Methylparaben og Ethylparaben er helt sikre at anvende. Hvorimod Propylparaben, Butylparaben, Isopropylparaben og Isobutylparaben har fået gult kort – fordi de er mistænkt for at kunne have en hormonforstyrrende effekt. De sidste to parabener Isopropylparaben og Isobutylparaben anvendes dog sjældent i kosmetik.

“Grønt kort”
Methylparaben
Ethylparaben

“Gult kort”
Propylparaben
Butylparaben
Isopropylparaben
Isobutylparaben

Astma-Allergi Danmark tillader kun brugen af Methylparaben og Ethylparaben.

Den videnskabelige komite for forbrugerprodukter – også kaldet SCCP -har vurderet følgende parabener og taget stilling til sikkerheden ved brugen.

Konklusionen er:

Helt sikre at anvende:
•    Methylparaben
•    Ethylparaben

Må ikke bruges:
•    Propylparaben
•    Butylparaben
•    Isopropylparaben
•    Isobutylparaben
Alternativer til parabener :
Der findes alternativer til parabener, men de er absolut ikke så gode, da disse kan fremprovokere allergier, er udtørrende for huden og ingen kender langtidseffekten på mennesker eller miljø.

Findes parabener i naturen?
Ja. Gulerødder, kartofler og jordbær indeholder alle parabener fra naturens hånd

Kilder:

Astma-Allergi Danmark

Netsygeplejesken

Informationscenter for Miljø & Sundhed