Jeg mangler timer i døgnet, timer til mig selv! Eller en “time Managing” dims der kan koordinere min hjerne..og finde tid og luft huller i det daglige program.

I ved “Mille” tid, til karbad, prep og research til blog, lave blog indlæg, tage billeder.. tid til hudpleje tests, makeup spas.. Ego tid.

Lige nu synes jeg al min tid, efter arbejde, går med støvsugning, rengøring, tøj vask , ungernes lektier, kører unger i skole og klub, kører unger til sports grene og lege aftaler. Rydde op, købe ind, lave mad… gå i seng og repeat!

Groundhog Day..

Ikke kreativt , ikke udfordrende.. ikke motiverende.

Jeg må ikke klage, I know. Alt er godt, masser at lave på jobbet.. og elsker stadig hver dag på pinden. Spændende skønne kunder, god diversitet, verdens bedste agenter🙏🏽.

Alle er glade i hjemmet, alt er faktisk rigtig skønt lige nu.. det går bare for hurtigt.

Jeg ønsker mig en slow-move knap.

Stop tiden.. Hubert er slet ikke lille mere, han snakker, går og er blevet et helt lille menneske.

Storm er så stor og vidunderlig at han hjælper og forstår alt i husholdningen.. men er også så stor at klubben og kammerater er en vigtig daglig faktor.. han er snart ikke til låns længere.

Edgar er heldigvis lige i midten stadig, skøn, fræk og skør.. godt han ikke har så travlt som de to andre❤️

Det føles som et kæmpe stort livs-lokomotiv der buldre der ud af.

Familie, arbejde, liv , helbred og drømme… alt er pakket og der er drøn på, på den fede måde.

Elsker elsker det, mit liv, min familie, mine veninder, mit arbejde…

Ønsker mig bare lige, lidt flere timer i døgnet.

Hvad gør I når det går for hurtigt.. eller føler i nogensinde at det går for hurtigt??